Author Archive

Co2-neutral hjemmeside – Fup eller Fakta?

mandag, november 18th, 2013

Miljø er et af de helt centrale områder når det kommer til virksomhedsetik. Alle virksomheder bør have miljøet i bagtankerne når de laver forretning. Det er hos mange nordiske forbrugere blevet et af de meget vigtige tiltag en virksomhed kan gøre sig – og det er godt!

Co2-neutralitet er varm luft

Hvad få ved er, at mange virksomheder kaster om sig med ord som Co2-neutral hjemmeside og andre meget fine betegnelser. Men virkeligheden er, at de færreste virksomheder rent faktisk er klar over hvor meget deres hjemmeside eller forretning forurener. Derfor kan Co2-neutralitet nogle gange være det rene varme luft!

Det er vigtigt at understrege at det selvfølgelig er en god ting når virksomheder går op i miljøet. Men vi er nødt til at være kritiske overfor dem der kun bruger det som et ”selling point”. I den slags tilfælde kaldes det ”greenwashing”.

Hvad er greenwashing så?

Greenwashing betyder, at en virksomhed markedsfører sig på at have en grøn profil uden at der rent faktisk er hold i det. Nogle virksomheder bruger altså grøn marketing uden egentlig at gøre noget godt for miljøet. Det kan være svært at gennemskue hvilke virksomheder der rent faktisk yder en meget vigtig og bæredygtig indsats.

Et eksempel på greenwashing er CFC-free-mærkatet på køleskabe. Mærkatet betyder, at køleskabet ikke indeholder kølevæsken freon, som er meget skadelig for miljøet. Problemet er bare, at freon har været forbudt i 30 år, og derfor er alle køleskabe faktisk freonfri. Det virker jo logisk for enhver, at produkter ikke indeholder ulovlige dele. Mærkatet giver derfor forbrugeren en falsk tryghed, hvis man ikke kender til mærkatet i forvejen.

Derfor skal man som forbruger ikke sluge alting råt og det er en god idé at væbne sig med almindelig sund fornuft når man begiver sig ud i forbruger-junglen.

Ge.tt købt af e-conomic accounting

mandag, november 11th, 2013

http://ge.tt/press/gett-acquired-by-economic-accounting

Virksomheden bag regnskabsprogrammet e-conomic har købt den danske startup Ge.tt. Købet skal ses som første skridt i e-conomics ambitiøse opkøbsstrategi, som skal gøre virksomheden til en af verdens førende udbydere af online regnskabssystemer. Målet er at opkøbe virksomheder, som supplerer e-conomics kerneprodukter inden for online regnskabsprogrammer. Strategien er udviklet i samarbejde med e-conomics nye ejer, den velkonsoliderede, internationale investeringsfond HgCapital, som har afsat 2 milliarder pund til støtteopkøb for sine porteføljevirksomheder.

læs hele pressemeddelelsen på http://ge.tt/press/gett-acquired-by-economic-accounting/dk

Hvad er den egentlige værdi af en kunde?

mandag, maj 6th, 2013

Der er mange måder at opgøre hvad den egentlige værdi af en kunde er, og fælles for dem alle er at de enten er meget upræcise, eller at de er umulige at arbejde med fordi de varierer for meget.

Men man bliver nødt til at nå frem til et brugbart tal hvis man vil bruge online marketing til at værge nye kunder, for hvor meget må en kunde koste?

Der er mange trafikkilder, man kan købe trafik fra, og der er rigtigt mange udbydere, der kan hjælpe dig med at bruge dine penge, men hvilke former for trafik er bedst og kan man overhovedet sige, at en trafikkilde er den eneste rigtige, eller er et mix den rette løsning. Hvad sker der med trafikken, når den rammer websiden? Hvilken trafik bliver til kunder? Hvilket forløb har en ny kunde været igennem?

Problemformulering

Et firma ønsker at vokse via online marketing, hvor vi driver relevant trafik til deres hjemmeside, trafik der skal blive til nye kunder. Men hvilke trafikkilder giver den mest relevante trafik, i forhold til den pris firmaet betaler for den enkelte besøgende, og hvad tjener firmaet på besøgende fra de forskellige trafikkilder? Hvordan kan man skabe og forøge trafikken fra de forskellige kilder? Hvordan kan man analysere data for de forskellige trafikkilder og skabe holdbare analyser, som fremtidige beslutninger kan tages på baggrund af?

Afgrænsning

Jeg vil udelukkende forholde mig til følgende trafikkilder:

  1. Organisk trafik
  2. AdWords
  3. Retargeting
  4. Display

Jeg vil forsøge at give et retvisende billede af, hvordan disse trafikkilder bliver til, og hvordan de spiller sammen. Gennem analyse af data fra Google Analytics, AdWords og de månedlige rapporter, vil jeg vurdere, hvad den virkelige værdi er af besøgende fra de forskellige trafikkilder, og sætte det i relation til prisen på den enkelte besøgende.