Archive for maj, 2013

Hvad er den egentlige værdi af en kunde?

mandag, maj 6th, 2013

Der er mange måder at opgøre hvad den egentlige værdi af en kunde er, og fælles for dem alle er at de enten er meget upræcise, eller at de er umulige at arbejde med fordi de varierer for meget.

Men man bliver nødt til at nå frem til et brugbart tal hvis man vil bruge online marketing til at værge nye kunder, for hvor meget må en kunde koste?

Der er mange trafikkilder, man kan købe trafik fra, og der er rigtigt mange udbydere, der kan hjælpe dig med at bruge dine penge, men hvilke former for trafik er bedst og kan man overhovedet sige, at en trafikkilde er den eneste rigtige, eller er et mix den rette løsning. Hvad sker der med trafikken, når den rammer websiden? Hvilken trafik bliver til kunder? Hvilket forløb har en ny kunde været igennem?

Problemformulering

Et firma ønsker at vokse via online marketing, hvor vi driver relevant trafik til deres hjemmeside, trafik der skal blive til nye kunder. Men hvilke trafikkilder giver den mest relevante trafik, i forhold til den pris firmaet betaler for den enkelte besøgende, og hvad tjener firmaet på besøgende fra de forskellige trafikkilder? Hvordan kan man skabe og forøge trafikken fra de forskellige kilder? Hvordan kan man analysere data for de forskellige trafikkilder og skabe holdbare analyser, som fremtidige beslutninger kan tages på baggrund af?

Afgrænsning

Jeg vil udelukkende forholde mig til følgende trafikkilder:

  1. Organisk trafik
  2. AdWords
  3. Retargeting
  4. Display

Jeg vil forsøge at give et retvisende billede af, hvordan disse trafikkilder bliver til, og hvordan de spiller sammen. Gennem analyse af data fra Google Analytics, AdWords og de månedlige rapporter, vil jeg vurdere, hvad den virkelige værdi er af besøgende fra de forskellige trafikkilder, og sætte det i relation til prisen på den enkelte besøgende.